Her er vi:
- 15 mennesker – de fleste med musik- eller teaterfaglig baggrund, hvoraf to er Kunstnerisk Ledelse. Korteatergenren er, så vidt vi ved, en sjælden blomst, også inden for beslægtede former som kordramatik og teaterkor. Basis for udtrykket er KORET som arketype. Det har helt fra antikken haft rollen som folkets udtryk og kommentarfelt. Det repræsenterer mennesket, kvinden, manden, flokken, folket, os, mig og alle de andre. Dette bliver udfoldet ved, at vi lægger krop og tekst til, så dybden og berøringsfladerne med tilskuerne bliver mange.
- Teater eller koncert, teaterkoncert eller … JA NETOP: Korteater!
- Vi fortæller ikke en lineær historie fra a til å. Vi illustrerer ikke en historie. Vi leger med disse tre elementer: musik, krop og tekst. Ved at de får lov til at arbejde selvstændigt, kommer der nye og uventede udtryk frem. Publikum bliver i større grad medskabende, fordi konklusionerne ikke er et virkemiddel, vi bruger. De skabes og forandres hele tiden.
- Ligeværd i praksis
- Denne praksis udtrykker et ligeværd på mange planer: Den værdsætter ikke primært hovedrollen eller solisten, men det vi alle bibringer qua vor egenart som menneske. Det er ligeværd mellem krop, musik og tekst. Det oplever vi kan formidle en rigdom i det hele menneske. Ved at lade udtryksformerne indgå i en skabelsesproces i sig selv, giver det et alternativ til en mere mental tilgang til livet, som både kan reducere og udelukke vigtige livskvaliteter. Sådan opleves det i hvert fald at være på indersiden af processen. Vi ser det som også som en værdi, at vi med det viser almindelighed gennem et professionelt udtryk, og at det kan berøre og skabe genkendelse.
- Et ritual?
- Derfor kan vi sige, at vi denne gang er endt med en forestilling som hedder «Jorden – Dengang kunne Vand brænde» eller denne gang blev titlen “tiden”. Forestillingene fortsætter at fortælle os, hvad de kan, fordi vi stiller os til rådighed for det ritual, de er, samt i de rammer, vi har arbejdet frem.
- Hvad er rammerne?
- ca. 12 musiknumre inden for folkemusik, klassisk og nutidig musik
- videnskabelige, mytiske og poetiske tekster om temaet
- bevægelser vi har arbejdet frem undervejs
- elementer af egen tekst og musikalsk improvisation
- Har det form?
- Ja, men samtidig giver det en stor frihed og en type uforudsigelighed, som er medskaber til helheden.
- SERENDIPITET
- Vi arbejder ud fra et dramaturgisk hovedprincip som kaldes serendipitet: De enkelte elementer og udtryksformer lægges oven i hinanden i tilfældige mønstre og bliver på den måde medskabere af forestillingen, ud over det vi har planlagt. Det kan beskrives på denne måde: “Besluttethed, præcision, grundighed og det veludførte arbejde er baseret på en form for træning, som er grundlaget for, at »heldet« indtræffer. Det betyder imidlertid, at man må acceptere at træne og lære sig grundighed og evnen til den præcise gentagelse uden at vide, hvad dette kan komme til at betyde. Der er et tilsyneladende paradoksalt forhold i det, at træningen går forud for en viden, om hvad dygtigheden skal bruges til. Og pointen er måske ligefrem, at dette er en forudsætning eller et vilkår for at finde netop det, som man på forhånd ikke vidste, at man manglede.
Der er ingen tvivl om, at det er en provokerende erfaring: at handlingen kommer før betydningen, og at handlingen kan trænes uafhængigt af betydningen.”
- Bevægelser skabes individuelt og løsrives fra sammenhængen. Da bliver det et ikke meningsbærende fysisk materiale – men et partitur. Publikum er medskaber for en betydning, når partituret bliver brugt i nye sammenhænge – nærmest som en skala, der spilles på forskellige måder og tempi skaber forskellige stemninger.
- Musikalsk kan vi finde på at bryde stykkerne op i bidder, der gentages eller starter forfra igen og igen eller holder akkorder længere end planlagt. Det er en type dekonstruktion, som skaber ny musik.
- Vi kan arbejde med “orkestrering”, dvs. at elementer/strofer fra sange, som kommer senere i forestillingen, bliver brugt som kommentarer til de tekster som bliver læst. Man kan kalde det applikation.
- På denne baggrund oplever vi, at forestillingerne spiller os, samtidig med at vi spiller forestillingerne.
VELKOMMEN TIL BOREAS KORTEATER!
Kærlige hilsner
Ursula Wyller
Idé, iscenesætter og dramaturg