2006-2008: Halvfærdig himmel

Ack, om det vore dag! Ack, om det vore kväll! Ack, om det vore natt! 
(Gid det var dag/ aften/ nat)

Ovenstående er det “længselskald”, der er ledemotiv i årets forestilling. Vi begynder i en paradisisk summende ligevægt, men kæntrer hurtigt over i glad forventning – til et begravelsesgilde! – og svimlende erotisk begær. Et smilende familiebillede bryder sammen i et skænderi med dødelig udgang. Efter sorgen, “da hjertet står tomt”, søger vi sammen igen. På kanten af søvnen drømmer vi fortsat om paradis.

Musikken er af Real Group/ Bill Evans, Tobias Trier, Geirr Tveitt og Per Nørgård, samt folkemusik fra bl. a. Sverige og Haiti. Teksterne er af Tomas Tranströmer, Edith Södergran, Per Højholt, Henrik Nordbrandt og Inger Christensen.

Opførelser

  • Hjortshøj Kirke, tirsdag d. 14, august 2007
  • Skivholme kirke, torsdag d. 24. april 2008
  • Antroposofisk hus, søndag d. 25. maj 2008
  • Them Kirke, søndag d. 14. september 2008