2012-2014: Songs of The Cold Seas

“Præmissen er: hvad driver os mennesker? Hvad er vore længsler, hvad er vor frygt? Er det den frie tanke, kærligheden, livslysten, døden?”

Tekstligttager vi udgangspunkt i Jón Kalman Stefánssons romaner Sommerlys og så kommer natten og Himmerige og helvede. De byder på en flok menneskeskæbner, både barske, morsomme og rørende, og skildret i et overvældende smukt sprog. Stedet er nordatlantisk, havet spiller en rolle. Vi folder forskellige små historier ud omkring sangene, om havet og dybet, der trækker, om kvinden og manden vi begærer og savner, om længselen ud og væk.  

Musikalsk forfølger vi nordatlantiske spor, med bl.a. musik af Björk, Hedningarna og Fläskkvartetten. Vi har et samarbejde med den eminente danske jazzkomponist Helle Hansen, og flere af hendes sange vil indgå i nyskrevne arrangementer. Der vil også være et drys Charles Ives fra det ydre rum. Der bliver både a cappella-sang og udnyttelse af korets mange fremragende instrumentalister.

Opførelser

  • Eriksminde Efterskole, 25. Maj 2013
  • KunstVærket, 22. Sept. 2013
  • Fængslet, Horsens, 24. Sept. 2013
  • KunstVærket, 12. Jan. 2014
  • Odinteatret, 2. Feb. 2014
  • KUBEN, Holmboe i Horsens, 8. Marts, 2014